Blog
Betydelig vækst i udbredelsen af mobile platforme
Selvom vi godt ved, at udbredelsen af mobile platforme er i kraftig vækst, så er det meget godt at få det sort på hvidt.
Danmarks Statistik udgiver årligt en opgørelse over forbruget af ‘Elektronik i hjemmet’, og den nyeste udgivelse viser, at “andelen af familier med tablet-pc er på to år vokset fra 9 pct. til 33 pct. 81 pct. af familierne har i dag en bærbar pc eller en tablet-pc, mens kun 47 pct. har en stationær pc.”
Tilsvarende er udbredelsen af smartphones nu oppe på 63%.
Her er et søjlediagram over de mest udbredte apparater (kilde: www.dst.dk)
Danmarks Statistiks tal er fra april. Gallup oplyser den 14. juni, at:
Antallet af husstande, der har føjet en tablet til interiøret er fordoblet det seneste år – næsten hver andet hjem er nu udstyret med en Ipad eller anden tablet.
Så det går stærkt – fra de 33% i april – også selvom der er en vis usikkerhed i tallene. Tendensen er klar og understøttes af en tredje undersøgelse fra marts i år foretaget af teleselskabet Telenor i Sverige blandt 1000 svenske forældre og 650 svenske børn i alderen 4 til 11 år. Denne undersøgelse er særligt fokuseret på børns brug af mobile platforme. Her viser det sig, at 63% af de svenske børn har adgang til egen eller forældrenes smartphone, tallet er 39% for tablets. Ifølge undersøgelsen, så har 38% af børnene deres egen smartphone og 13% deres egen tablet.
Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/01/03112139.htm
Berlingske Media App-panel har lignende tal fra en helt fjerde undersøgelse også fra marts.
Penetrationen af smartphones/tablets stiger altså eksplosivt, og tallene i dag er væsentligt højere sammenlignet med blot få måneder eller halve år tilbage.
Vi ved, at børns tidsforbrug på pc og konsol længe været højt, og nu kommer de mobile platforme så oven i. Dvs tidsfordelingen af børns medietid flytter sig indenfor de forskellige platforme, og børn bruger nu en meget stor og formentlig den overvejende del af deres medietid på spil og interaktivitet. Og så bruger de øvrigt de mobile platforme samtidigt med, at der er tændt for fjernsynet.
Digital natives
Og her er så en sød (uhyggelig?!) lille video om børns brug af apps og touch devices: